En 21-årig mand skal søndag på operationsbordet.

Den unge mand har pådraget sig skader i ryggen efter at være røget ud af et vindue.

Det skriver Nordjyske.

Manden røg ud af vinduet i sin lejlighed på 1. sal på Østre Allé i Aalborg.

Anmeldelsen om faldet modtog politiet klokken 00.24 natten til søndag.

»Alt tyder på, at ulykken er sket på grund af egen uforsigtighed, og vurderingen er, at manden var påvirket,« oplyser vagtchefen hos Nordjyllands Politi til Nordjyske.

Historien melder ikke yderligere om den unge mands tilstand.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Nordjyllands Politi, men uden held.