Københavns Vestegns Politi har anholdt en 22-årig mand i drabssagen fra Hvidovre.

Han bliver lige nu fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup.

Det fremgår af dokumenter fra retten, som B.T. er i besiddelse af.

En 21-årig mand blev tæsket til døde på en parkeringsplads i Hvidovre natten til 2. oktober.

Københavns Vestegns Politi har allerede anholdt en håndfuld andre mænd i sagen, der er alle er sigtet for drabet.

Politiet troede i første omgang, at drabet var sket i et grønt område ved Utterslev Mose i Brønshøj, men siden viste det sig, at det egentlige gerningssted var en industrigrund i Hvidovre.

Her har en række gerningsmænd ifølge politiets sigtelse i tiden mellem klokken 00.30 og 01.30 natten til om mandagen i fællesskab tildelt offeret slag og tramp mod hovedet og kroppen, så det endte med at koste ham livet.

Nogle af slagene skal ifølge sigtelsen have været med genstande. Det medførte blandt andet, at det 21-årige offer fik en sprængt milt.

Efter overfaldet skal i hvert fald to af gerningsmændene selv have fragtet offeret til Herlev Hospital, hvor han blev erklæret hjernedød klokken 04.40 samme nat.

Og senere samme dag åndede den 21-årige ud for sidste gang.

Det er foreløbig uvist, hvad motivet bag overfaldet var.

Opdateres …