21-årig kvinde anholdt i Københavns Lufthavn: Fandt 46 kilo khat i kufferten
Den 21-årige er blevet sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

Den 21-årige er blevet sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.

En 21-årig kvinde med etiopisk statsborgerskab er mandag formiddag blevet anholdt i Københavns Lufthavn.
Det skriver Anklagemyndigheden ved København Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen fandt sted, efter at politiet havde modtaget en anmeldelse fra Toldstyrelsen, som, i forbindelse med en kontrol, havde fundet omkring 46 kilo khat - som minder om amfetamin - i kvindens kufferter.
Den 21-årige er tirsdag eftermiddag blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret, hvor hun er blevet varetægtsfængslet i tre uger.
Hun er blevet sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer.