Tidligere kom det frem, at en 20-årig mand var sigtet for uagtsomt trafikdrab på den 64-årig kvinde, der gik bort tirsdag.

Nu er der nyt i sagen.

Den 20-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 14 dage efter en dødelig ulykke tirsdag aften, hvor en bil kørte ind i et parcelhus i Tilst.

Det er resultatet af et grundlovsforhør ved Retten i Aarhus onsdag aften.

Det skriver Østjyllands Politi på tjenesten Politi Update.

Manden er sigtet for uagtsomt trafikdrab, og nægter sig skyldig, men kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten, oplyser politiet.

Politikredsen oplyser videre, at de for nuværende ikke yderligere kommentarer eller udmeldinger i sagen.

Den 64-årig kvinde blev efter ulykken erklæret død på stedet. Hun befandt sig i det hus, som bilen kørte ind i.

I alt befandt fire mænd sig i bilen, og de blev anholdt tirsdag aften.

Ingen af dem kom til skade.

De øvrige beboere i huset i Tilst kom heller ikke alvorligt til skade.