Nordsjællands Politi har modtaget en anmeldelse om knivstikkeri i Helsingør.
En 20-årig mand er mandag blevet stukket i skulderen med kniv.
Det bekræfter vagtchefen David Eckert overfor B.T.
Knivstikkeriet er sket på Kronborg Ladegårdsvej i Helsingør.
Den unge mand er meldt uden for livsfare og skaderne har på intet tidspunkt været af alvorlig karakter.
Han blev tilset på skadestuen og er nu udskrevet.
»Der er flere hypoteser i spil. Vi går lige nu ud fra, at der har været tale om noget tumult i et intern opgør eller et røveri.«
Vagtchefen understreger dog, at det ikke er banderelateret.
B.T. følger sagen.