Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Han drak mellem 23 og 25 øl og satte sig bag rattet.

En blodprøve viste senere, at den 20-årige bilist fra det fynske havde en promille på mindst 2,12, skriver Fyens Stiftstidende.

Og ikke nok med det:

To måneder tidligere havde han været involveret i en alvorlig trafikulykke, da han efter en våd julefrokost i december 2020 kørte en tur med to kolleger i en XUV – en arbejdsbil med lad, som minder om en golfbil.

På trods af fem timers fest med både øl og snaps kørte de tre en tur »bare for sjov,« men efter et par kilometer bragede den lille bil ind i et stort træ.

Selv slap han nådigt fra ulykken, men den ene medpassager pådrog sig brækkede ribben, en punkteret lunge, brud på kravebenet, brud på lændehvirvlen, mens den anden fik en kraftig hjernerystelse og stadig lider af tinnitus, koncentrationsbesvær og hovedpine.

Den 20-årige fik senere målt en promille på mindst 1,99.

De to sager blev rullet op ved retten i Svendborg i denne uge, da den 20-årige sad på anklagebænken.

Der skal indkaldes flere vidner, så sagen bliver først afgjort til oktober.

Andre læser også