20-årig gammel og allerede syv klip i kørekortet.

Så broget et trafikalt cv har en ung mandlig bilist fra Aarhus, som mandag aften fik sit femte, sjette og syvende klip i kørekortet.

Ja, du læste rigtigt:

Den unge mand fik hele tre klip i kortet på under to minutter.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Færdselspolitiet i Aarhus var nemlig mandag aften på opgave i det vestlige Aarhus og området ved Silkeborgvej og Sintrupvej.

Her røg den 20-årige i fælden, da han kørte mindst 96 km/t på en strækning med maks. 70 km/t. Samtidig foretog han to ulovlige overhalinger på samme strækning.

Også to andre unge mænd blev foreviget af politiets fotovogn:

En 18-årig mand blev målt til 91 km/t på en strækning med 50 km/t, og en 24-årig mandlig bilist blev taget med hele 136 km/t på Skanderborgvej, hvor hastighedsbegrænsningen er 70 km/t.