En 20-årig udenlandsk kvinde er torsdag blevet idømt udvisning af Danmark for butikstyveri.

Kvinden er samtidig blevet idømt seks års indrejseforbud og 30 dages ubetinget fængsel.

Dommen faldt under et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kvinden skal onsdag have stjålet en ukendt mængde printerpatroner fra en forretning i Vejle.

Grundlovsforhøret blev holdt klokken 10.00.

B.T. arbejder på at få en kommentar fra Sydøstjyllands Politi.