En 20-årig kvinde har mistet livet, efter at være blevet kørt ned i Aalborg.

Det bekræfter Nordjyllands Politi. Ulykken skete fem meter efter lyskrydset mellem Mylius Erichsens vej og Sohngårdsholmsvej. 

- Bilen kommer kørende af Mylius Erichsens vej og passerer Sohngårdsholmsvej med 50 kilometer i timen. Fem meter efter krydset løber kvinden ud foran bilen, siger vagchef ved Aalborg Politi til bt.dk.

Ulykken skete kun få hundrede meter fra en Falckstation. En ambulance var derfor hurtigt til stedet på ulykkesstedet, men kvindens liv stod ikke til at redde.

BTs fotograf på stedet fortæller, at tre bilinspektører er i gang med at undersøge stedet.