En 20-årig mand, der i oktober sidste år dræbte sin 25-årige ven med flere knivstik, er fredag blevet idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid.

Det har Retten i Randers slået fast, skriver eb.dk.

Den nu dømte mand dræbte den 25-årige i dennes hjem i Auning på Djursland og satte efterfølgende ild til huset. Politiet fandt senere liget af den dræbte i en sø syd for Mejlby.

Forud for dommen havde både forsvarer og anklager sagt, at de ønskede, at straffen skulle være netop psykiatrisk behandling på ubestemt tid. Udover behandlingsdommen skal den 20-årige betale i alt 357.000 kroner til den dræbtes barn og kæreste.

BNB