En 20-årig mand er afgået ved døden på sygehuset efter sine kvæstelser.

Manden pådrog sig de alvorlige kvæstelser til en fødselsdagsfest i Holbøl natten mellem 10. og 11. oktober.

Det skriver JydskeVestkysten, der både har talt med familien og Syd- & Sønderjyllands Politi, som blev involveret i sagen.

Den 20-årig mand var fundet tilskadekommen på en adresse i Aabenraa Kommune, bekræfter politiet i en mail til mediet.

'Han døde senere på sygehuset af sine kvæstelser. Politiet var på uheldsstedet og afventer resultatet af yderligere undersøgelser. Den indledende efterforskning indikerer, at der er tale om en tragisk faldulykke,' skriver politikommissær Flemming Midtgaard, Syd- & Sønderjyllands Politi, yderligere i mailen til JydskeVestkysten.