Det er Indiana Jones største frygt.

Og der er sikkert også mange danskere, som ikke er glade for slanger.

Derfor skal man måske lige holde ekstra øje, hvis man bor i Rønne på Bornholm.

Det oplyser Bornholms Politi i et tweet.

'Bornholms Politi modtog her til aften en anmeldelse om en løssluppen slange på adressen Møllegade i Rønne.'

Politikredsen oplyser yderligere, at der er tale om en cirka 2 meter sort/grå slange.

Arten er dog ukendt, da politiet ikke har oplyst om det er en kvælerslange eller en giftig slange.

Hvis man har set den, så bedes man kontakte Bornholms Politi på telefon 114.

B.T. følger sagen.