172 kilometer i timen blev en 19-årig bilist målt til, hvor han måtte køre 80.

Nu har han mistet både kørekortet og den Audi, han kørte i. Og fået stemplet 'vanvidsbillist'.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Den unge mand blev taget i en fartkontrol på Bubbelvej i Brenderup, der ligger tæt på Middelfart, lørdag eftermiddag.

Præcis klokken15.02,51 knipsede politiets kamera den lyse Audi, der er en nyere model.

Fyns Politi fortæller til B.T., at man fandt manden på hans hjemmeadresse efter et par timer.

»Han er fra Jylland, og det er ikke hans bil,« fortæller Kenneth Taanquist, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Ordensmagten har allerede inddraget mandens kørekort og beslaglagt bilen.