En 19-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i en sag om grov voldtægt.
Det har en dommer i Retten i Sønderborg besluttet efter et grundlovsforhør, skriver JydskeVestkysten.
Syd- og Sønderjyllands Politi har oplyst på meddelelsestjenesten Politi Update, at offeret er en 16-årig pige.
Politiet har ikke oplyst detaljer om, hvad der er foregået, men ifølge JydskeVestkysten mener politiet, at manden trængte ind i pigens hjem natten til onsdag.
Del: