19-årig mand i problemer: Truede med skoleskyderi
Den 19-årige har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.
Den 19-årige har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.
En 19-årig mand fra Stevns er blevet idømt 14 dages betinget fængsel, fordi han truede med at begå et skoleskyderi.
Det oplyser Anklagemyndigheden i en myndighedsmeddelelse.
Truslen foregik på Køge Gymnasium sidste år foran flere lærere og elever.
»Jeg sværger på alt, jeg gør det i morgen,« skulle den 19-årige mand have sagt.
'Udtalelsen skabte frygt blandt tilhørerne. Den 19-årige forklarede i retten, at det blot var en spøg, men retten fandt, at han burde have indset, at udtalelsen kunne opfattes som en trussel,' lyder det i myndighedsmeddelelsen.
Retten fandt det ikke bevist, at den 19-årige havde fremsat truslerne flere gange, lyder det.
Den 19-årige har 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.