En 19-årig mand afgået ved døden efter et solouheld natten til lørdag.

Uheldet skete på Timringvej ved Videbæk.

Her kørte manden af ukendte årsager af vejen og ind i et træ.

Familie og pårørende er underrettet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Ulykken er sket klokken 2.30.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jan Nørrum til Ritzau.

Det oplyses desuden, at politiet har færdiggjort deres undersøgelser på stedet.

Bilen, som den 19-årige kørte galt i, er blevet fjernet fra stedet.