19-årig anholdt mistænkt for drab
Manden meldte sig selv natten til søndag.
Manden meldte sig selv natten til søndag.
En 19-årig mand er anholdt på mistanke om drab på en 59-årig mand.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Kort før klokken 02:00 natten til søndag blev politiet tilkaldt en adresse i Havdrup ved Solrød.
Her fandt de en 59-årig mand kraftigt forslået i huset.
Kort efter kunne politiet konstatere, at den 59-årige var død.
Den indledende efterforskning pegede politiet i retning af en 19-årig mand som mulig mistænkt.
Manden meldte siden sig selv og er nu sigtet for drab, skriver politiet.
'Der pågår fortsat en omfattende efterforskning for at klarlægge, hvad der gik forud for, at den 59-årige afgik ved døden,' skriver politiet.
Den 19-årige forventes at skulle fremstilles i grundlovsforhør søndag eftermiddag ifølge politiet.