En kun 18-årig mand er kommet alvorligt til skade efter at have været involveret i en soloulykke lørdag aften.

»Den seneste melding er, at han er kritisk tilstand. Vi har ikke mere hørt mere siden i går aftes,« siger vagtchef hos Fyns Politi, Peter Vestergaard, søndag formiddag.

Det skriver TV 2 Fyn.

Uheldet skete mellem Håstrup og Jordløse kort før kl. 19.

Der var også en 16-årig dreng til stede i bilen, men han skulle ikke have fået alvorlige skader.

Ifølge politiets oplysninger skulle den 18-årig fører have mistet kontrollen med køretøjet og efterfølgende have kollideret med et træ.

Den nærmere årsag kendes ikke. 

En bilinspektør har dog efterfølgende undersøgt det pågældende område.