To unge mænd på kun 16 og 18 år er blevet sigtet i en foruroligende sag om mishandling og trusler begået mod en jævnaldrende.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sammen med en tredje person opsøgte de to unge mænd offeret på hans adresse på Amager i København, hvor de udsatte ham for timelang tortur.

De to sigtede unge mænd blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, mens deres medmistænkte stadig er på fri fod. Af retsreferatet fremgår det, at offeret blev truet og mishandlet i fire lange timer.

De slog og sparkede ham med stor kraft i ansigtet og på kroppen.

De slog ham med en tom spiritusflaske.

De stak ham med en steak-kniv - to gange i højre underarm og fire gange i højre lår - og snittede ham på armen og på kroppen.

De hamrede en marmorfod fra en pokal hårdt mod hans knæ og skinneben.

De brændte ham i øret med en cigaret.

De overhældte ham med deodorant og satte ild til hans hår.

De spyttede ham i ansigtet.

De hældte vand og madvarer ud over ham.

De kastede en tom spiritusflaske efter ham.

De viftede truende med en kniv foran hans ansigt og truede til sidst med at give ham tæsk, hvis han meldte overfaldet til politiet.

Kendte deres offer

Ifølge den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Lars Feldt, kendte de mistænkte og offeret hinanden i forvejen.

- Der er en historik mellem de formodede gerningsmænd og forurettede som formentlig også er årsag til volden, siger Lars Feldt.

De to sigtede mænd blev begge anholdt søndag ved 22-tiden efter en kort efterforskning, der ledte politiet frem til mændenes adresser.

Begge nægtede sig skyldige og er blevet varetægtsfængslet i 10 dage.