Den 17-årige dreng, der senere i dag modtager sin straf for voldtægt af en 10-årige pige fra Gullestrup, har angiveligt været børnesoldat for al Qaeda, hvor han lærte at piske og skære lemmer af dårlige muslimer.

Det er stærke sager, der her til formiddag er blevet afsløret i retten i Herning, hvor dommeren senere i dag skal tage stilling til stafudmålingen for en 17-årige somalisk dreng, der tidligere på sommeren er blevet kendt skyldig i voldtægt af en 10-årig pige fra Gullestrup ved Herning.

I sin afsluttende procedure har drengens forsvarer Jeppe L. Jepsen netop fortalt, at den 17-årige i 2011 sluttede sig til en al Qaeda-gruppe i Somalia. Det skete, efter at han sammen sin lillebror flygtede fra en koranskole, som drengenes mor havde sendt dem på.

Det skriver netsiden aoh.dk, der er tilstede i retten i Herning.

Ifølge den 17-årige havde de to drenge til opgave at straffe kristne og dårlige muslimer ved at give pisk og skære lemmer af.

Den 17-årige har forklaret, at han og lillebroderen flygtede fra gruppen efter to-tre måneder.

Anklager i sagen, Jacob Balsgaard Nielsen, har ifølge aoh.dk krævet seks til otte års fængsel. Derudover kræver han den 17-årige udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandigt.

Ifølge Retslægerådet har den 17-årige taget skade af din genopdragelsesrejse i Somalia, og er blevet mere aggressiv og egoistisk. Anbefalingen fra rådet er, at den 17-årige skal i socialpædagogisk behandling.

Voldtægten af den 10-årige pige fandt sted lørdag den 19. november sidste år i et skovstykke ved Lyngens Kvarter i Gullestrup udenfor Herning. Den 17-årige truede to piger på ni og ti år til at gå med sig. Det lykkedes den 9-årige at flygte, mens gerningsmanden voldtog den 10-årige.