Han havde ikke noget kørekort.
Han kørte 147 kilometer i timen i en zone, hvor man på køre 50.
Og så kørte den 17-årige i vennens bil, som nu er blevet beslaglagt.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
Klokken 11.48 målte en patrulje fra Færdselsafdelingen fart med laser på Bragesvej ud for Ullsvej i Køge.
Politiet skriver:
'Forbi kom en bilist i ekstrem høj fart, som blev målt til 147 km/t. i en 50 km zone. Bag rattet sad en 17-årig ung mand fra Greve, som ikke havde noget kørekort. Han blev sigtet for vanvidskørsel uden kørekort og gjort bekendt med, at bilen blev beslaglagt.'
Bilen havde han lånt af en ven, som blev sigtet for at overlade sit køretøj til en, der ikke lovligt må køre det.
Bilejeren protesterede over beslaglæggelsen, som nu bliver vurderet af retten.
Den 17-åriges forældre blev orienteret om sagen.
