Den 17-årige pige, som blev meldt kidnappet natten til søndag, er formentlig ikke kidnappet alligevel. Politiet har svært ved at finde hoved eller hale i familiens forklaringer.

Den mystiske kidnapning af en 17-årig pige fra Amager er begyndt at gå op i limningen. Politiet tror ikke længere på en kidnapning, men slipper først sagen, når den 17-årige er blevet set af politiet.

Familien til pigen har afgivet modstridende forklaringer, men politiets seneste udmelding er at pigen angiveligt er i god behold hos en veninde. Hvorfor lillebroren meldte sin søster kidnappet vides derfor ikke.

Ifølge knægten skete det omkring 23.30-tiden lørdag, hvor en en bil med enten svensk eller hollandsk nummerplade samlede den 17-årige op.

Pigen er 17 år, hun har langt affarvet hår og brune øjne. Hun er 163 cm høj og er almindelig af bygning. Københavns politi modtager gerne henvendelser, hvis du har set pigen på 33141448