En 17-årig uledsaget bilist har natten til søndag påkørt to huse på Knebel Bygade i Knebel på Djursland. 

Trafikuheldet fandt sted klokken 02.11, hvor drengen påkørte først det ene hus, før han fortsatte videre over i det næste hus. 

Politiet oplyser, at der ikke er meldinger om personskade i forbindelse med uheldet.

Det første hus fik såkaldte kosmetiske skader, mens det andet fik mere betydelige skader.

Den 17-årige blev kørt hjem til sin bopæl, hvor værgerne blev informeret.

Han er nu sigtet for manglende agtpågivenhed og andre overtrædelser af færdselsloven.