17-årig dreng er blevet stukket med kniv på Fyn
Der er ikke noget, der tyder på, at knivstikkeri fredag aften er banderelateret, oplyser Fyns Politi.

Der er ikke noget, der tyder på, at knivstikkeri fredag aften er banderelateret, oplyser Fyns Politi.

En 17-årig dreng er fredag aften blevet stukket med kniv ved Otterup, som ligger 15 kilometer nord for Odense.
Han er kommet til skade, men er ikke i kritisk tilstand.
De pårørende er underrettet.
Det oplyser Fyns Politi til Ritzau.
Tidligere var meldingen, at han var alvorligt tilskadekommen, men det har vist sig ikke at være så alvorligt som først frygtet.
Efterforskningen er på et tidligt stadie, men der er foreløbig ikke noget, der tyder på, at knivstikkeriet er banderelateret, siger vagtchef Milan Holck.
Politiet kan ikke oplyse, om der er nogen mistænkte i sagen, men der er endnu ikke nogen anholdte.
RITZAU