Det er ikke længe siden, 25 mennesker blev fundet i en kølecontainer på et fragtskib fra Holland til England.

Tidligere på måneden blev 39 personer fundet døde i en lastbil i Storbritannien.

Nu er 16 personer blevet fundet i en forseglet lastbiltrailer, der havde kurs mod Rosslare i Irland.

De 16 fundne personer er alle mellem 20 og 40 år.

Deres nationalitet er endnu ikke blevet offentliggjort, men man formoder, at alle 16 er fra Asien.

De er alle fundet i live og skal være sunde og raske.

»Stena Line har alarmeret sikkerheds- og immigrationsmyndighederne i Rosslare, så alle de nødvendige forhold kan blive arrangeret,« siger en talsperson for Stena Line.

Alle passagerne er blevet flyttet til en privat passagerlounge på skibet, hvor de bliver tilset af vores ansatte.«

De 16 personer blev fundet, da en færgemedarbejder hørte bankelyde fra lastvognens trailer under en rutineinspektion.

De blev fundet torsdag formiddag, skriver News Sky.

Det er teorien, at de 16 personer er rejst fra Belgien.

Skibet, som de blev fundet på, sejlede fra Cherbourg i Frankrig.