Tirsdag er 16 børn blevet evakueret fra et legeland på Flensborgvej i Kruså.

Evakueringen skyldtes en røgudvikling i forbindelse med tagarbejde på stedet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Anmeldelsen lød i første omgang på en brand.

Det viste sig dog ikke at være rigtigt.

Politiet er i øjeblikket i gang med undersøgelser på stedet.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med røgudviklingen, oplyser det.

B.T. har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi.