Først afsoning på en sikret institution, siden i et fængsel. Det kan blive realiteten for den 16-årige Lisa Borch, hvis landsretten vælger at stadfæste byrettens dom på ni års fængsel for knivdrabet på hendes mor, 40-årige Tine Rømer, i deres hjem i Kvissel i Nordjylland sidste år.

Selvom den unge piges mentalerklæring under retssagen viste, at hun har 'personafvigende personlighedsstrukturer og har mulige patologiske lidelser', blev hun indstillet til almindelige straf. Da dommen faldt, fik hun derfor en fængselsstraf.

Stadfæstes den af Vestre Landsret, efter 16-årig Lisa Borch valgte at anke dommen til frifindelse, kommer hun højst sandsynligt til at afsone den første del af den - indtil hun fylder 18 år - i en sikret institution, som dømte unge under 18 år oftest gør.

Det bliver dermed et møde med en institution, som har fokus på at finde ud af, hvordan de unge bedst muligt kan hjælpes videre i livet, så de ikke falder tilbage i kriminalitet og udgør en fare for deres omgivelser.

Det fortæller forstander for Den Sikrede Institution Kompasset, Tina Maria Larsen, til BT.

»Vores mål er at gøre en forskel for de unge – også af hensyn til samfundet. Det er en win-win-situation. Hvis vi gør det godt for ungerne, gør vi det også godt for retssikkerheden og formår at vende noget hos de unge, så de for eksempel ikke går ud og gentager deres forbrydelse,« siger Tina Maria Larsen, som understreger, at hun ikke kan udtale sig om konkrete sager, men generelt om, hvad der venter de unge på en sikret institution, der drives af Regionerne.

»Der er lidt frikvarter over at være på en sikret institution. De unge får lige en time-out her, og tit er det faktisk også godt for dem. Hvis man eksempelvis har buldrende ADHD, kan det være svært at navigere i en verden, der er fyldt med sms’er og mange forslag. Så på den måde er der mulighed for at få ro omkring dem her, hvor der ikke er internet, mobiltelefoner eller stoffer,« tilføjer hun.

'Ingen fængselsbetjente her'

Beslutning om, hvorvidt de unge under 18 år skal afsone den første del af deres fængselsstraf på en institution eller i et fængsel, bliver ofte taget af Kriminalforsorgen ud fra en kombination af blandt andet de udredninger, der er blevet lavet, mens den unge var i varetægtsfængsling på en lukket institution - både af institutionens psykologer, af kommunen og Retslægerådet.

Bliver den unge fundet eget til fængselsstraf - og ikke til en behandlingsdom - sendes den unge enten til afsoning i en institution, indtil den unge fylder 18 år, eller i en af de tre fængsler i Danmark, der har en børneafdeling, hvor unge mellem 15 og 17 år sidder afskåret fra de voksne kriminelle.

Oftest afsoner unge under 18 år på en institution, medmindre hensynet til retshåndhævelsen taler imod.

Når den unge fylder 18 år og stadig mangler af afsone dele af sin dom, flyttes den unge over i et almindeligt fængsel under Kriminalforsorgen.

Modsat fængslerne ligger de sikrede institutioner ifølge forstander Tina Maria Larsen i et krydsfelt mellem at være drevet af serviceloven og samtidig være omkranset af et stort hegn, fordi institutionerne samarbejder med retssystemet og skal overholde de samme vilkår, som dem der er i et fængsel - blandt andet i forhold til brev- og besøgskontrol.

»Men der er ingen fængselsbetjente her. Der er socialpædagoger, der er lærere, der er psykologer, der er socialrådgivere. Det er et socialt tilbud, men med samme sikrede rammer,« siger Tina Maria Larsen og fortsætter:

»Så når de unge kommer her, kan det være en pædagog på 1.65 de møder og som siger: ’hej og velkommen’, og som først og fremmest har fokus på, hvilken krise den unge står i.«

Stort fokus på skole og uddannelse

Især udredningsdelen er der fokus på, hvor den unge bliver undersøgt for at finde ud af, hvilke rammer der skal være om den enkelte på institutionen, så de unge fungerer bedst muligt og ikke er farlige for deres omgivelser.

»På den måde er vi lidt en skadestue. Ideelt set kommer de unge ud i specialiserede behandlingstilbud efterfølgende, og der er os, der prøver at diagnosticere det, hvis vi skal bruge skadestueterminologien og igangsætte behandlingen. Så er der nogen, der skal gøre det færdigt, for mange af vores unge er så skadede, at det ikke er noget, der er gjort på den korte tid, de er hos os,« fortæller Tina Maria Larsen.

Udover den rent psykologiske udredning er der også på institutionen fokus på en uddannelsesmæssig udredning.

Mange af de unge, der kommer på institutionen, er - ligesom 16-årige Lisa Borch - i gang med et skoleforløb. Andre har aldrig fuldført folkeskolen, enten fordi de er dumpet, eller fordi de bare aldrig er mødt op til timerne eller til eksamen.

»Det er en meget vigtig del af vores tilbud at udrede dem rent skolefagligt. Det kan også være i forhold til håndværk eller andet. Men at finde deres potentiale. For mange af de unge har ikke haft held med deres skolegang. De har haft rigtig mange nederlag i forbindelse med den. Så et stort delmål hos os er at få dem i gang med skolen,« siger forstanderen og tilføjer:

»Det er også noget af det, man ved, kan gøre en positiv forskel. At man får en uddannelse er et vigtigt punkt. Vi kan modtage nogen, der ikke har gået i skole i tre år, fordi de bare ikke er gået derhen. Og vi kan modtage nogen, der har en IQ, der svarer til en seks-årigs. Men hvert år har vi faktisk nogen, der går op til en eksamen.«

'Der er udviklingspotentiale i det'

Ifølge Tina Maria Larsen er det også en af grundende til, at man har de sikrede institutioner, netop for at have større fokus på de unge og på deres behov for at hjælpe dem videre, så de ikke falder tilbage i kriminalitet, når de kommer ud på den anden side af fængselstremmerne.

»Vi tilslutter os FN's børnekonvention. Groft fortolket betyder det, at vi skal tage hånd om barnet behov, fordi det stadig er i en alder, hvor det er i stand til at udvikle sig. Det er grundfilosofien i det, at der er et udviklingspotentiale i det,« siger hun.

»Det ved man også, hvis man har haft med teenagere at gøre,« tilføjer Tina Maria Larsen og slutter med et lille grin:

»Teenagere er ikke færdige med at udvikle sig. Så med den rette støtte, kan de stadig udvikle sig videre.«

Når den unge er fyldt 18 år og skal afsone resten af sin straf i et fængsel, er det forskelligt, hvilke tilbud der er til de unge dømte.

Det fortæller pressemedarbejder hos Kriminalforsorgen, Sabrina Ejstrup Vig.

»Som udgangspunkt er det det samme, som de voksne får, men der er flere fængsler, der har særlige muligheder, for eksempel til at samle de unge. Men de har deres egne måder at gøre det på,« siger hun.

Kan prøveløslades som 21-årig

Dømte unge prøveløslades efter de normale regler. Prøveløsladelsen sker derfor normalt efter afsoning af to-tredje dele af straffen.

Hvis Lisa Borch får stadfæstet de ni års fængsel af Vestre Landsret, skal hun altså kun afsone seks af de ni år, før hun bliver prøveløsladt. Det kan ske, når hun er 21 år, idet hun allerede har siddet varetægtsfængslet i et år.

Prøveløslades hun med vilkår om tilsyn, hører hun stadig under Kriminalforsorgen. Hvis ikke er hun så at sige helt fri.

Handlekommunen - den kommune, som den unge kommer fra - har hele forløbet igennem været den røde tråd igennem sagen.

Det er derfor handlekommunen, der har bolden, når de unge har afsonet og for så vidt er ude af systemet igen. Derfra er det op til kommunen at tage over og hjælpe den unge videre.

Retten i Hjørring idømte mandag 16-årige Lisa Borch ni års fængsel for drabet på hende mor, Tine Rømer, i Kvissel ved Frederikshavn sidste år.

Den medtiltalte Bakhtiar Mohammed Abdullah fik 13 års fængsel. Han skal derefter udvises af Danmark for bestandigt.

Straffen på ni års fængsel til den 16-årige pige er den længste, der nogensinde er givet i Danmark til en person under 19 år.

Begge har anket dommen til frifindelse.