Hans unge stemme var rolig i Københavns Byret, mens hans ord gav et skræmmende indblik i den svenske bandeverden.

På første retsdag i den danske nævningesag mod den nu 18-årige svenske teenager og hans 21-årige landsmand nægtede de sig skyldige i terror.

Men den yngste forsøgte på ingen måde at løbe fra, at det var ham, der som kun 16-årige havde kastet to håndgranater natten til 2. oktober i fjor ved den israelske ambassade i Hellerup i det nordlige København.

Og den svenske teenager erkendte også uden tøven på et spørgsmål fra anklageren, at han trods sin unge alder allerede havde prøvet at dræbe et andet menneske.

»Ja, det er noget, der er sket for banden. Det var noget, som banden ville have, at der skulle ske.«

Hvor mange drab?

»Det vil jeg ikke udtale mig om,« svarede den unge svensker roligt.

Samtidig erkendte han også, at han før sin anholdelse som 16-årig havde udført forskellige andre former for kriminalitet for bandegrupperingen Foxtrot, som han blev hvervet af allerede som meget ung skoleelev.

»Jeg har været en del af Foxtrot, siden jeg gik i 7. klasse og var 12 år. Man kan godt sige, at jeg har arbejdet for dem,« forklarede han.

I forbindelse med terrorsagen har dansk politis Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) lavet en rapport om Foxtrot-grupperingen.

Her vurderes det blandt andet, at netværket primært består af svenske personer, men også af andre nationaliteter.

Det rekrutterer ifølge dansk politi personer til at udføre kriminelle opgaver – blandt andet narkokriminalitet. 

Lederen er Rawa Majid, som styrer sit organiserede kriminelle virke fra udlandet. Den 39-årige svensk-iraner har også tilnavnet 'Den kurdiske ræv'.

Grupperingen er særledes voldsparat og vurderes at kunne udføre voldelige handlinger på kort tid.

Foxtrot ligger i konflikt med et andet svensk netværk af kriminelle – det såkaldte Rumba-netværk.

Tidligere i år indførte USA sanktioner mod Foxtrot-netværket, fordi det menes at samarbejde med Iran.

Blandt andet menes netværkets flygtede topfigur Rawa Majid at have fået lov til at skjule sig i Iran mod at stille sine kriminelle fodsoldater til rådighed som fjernstyrede agenter for præstestyret, hvis man ønsker kriminalitet udført mod eksempelvis jødiske mål i Skandinavien eller andre europæiske lande.

Fænomenet om kriminelt bestillingsarbejde er også kendt som CaaS – Crime as a Service.

Den svenske efterretningstjeneste, Säpo, har også tidligere bekræftet, at Iran benytter sig af kriminelle netværk i Sverige.

»Iran har tidligere brugt vold i andre lande i Europa med det formål at tie kritiske stemmer og oplevede trusler mod dets eget styre.«

»For at udføre disse sikkerhedstruende aktiviteter har det iranske styre ved lejlighed gjort brug af kriminelle netværk. Sikkerhedspolitiet kan konstatere, at det også sker i Sverige,« lød det eksempelvis sidste år fra den svenske efterretningstjeneste.