En butik i det centrale Odense blev udsat for et særligt groft røveri tirsdag eftermiddag.

En 16-årig fra Odense Kommune og en 22-årig medgerningsmand fra Assens Kommune røvede en butik på Grønløkkevej. 

Det skriver TV 2 Fyn. 

Her brugte de både peberspray, som de affyrede mod en butiksansat, og knippel i form af en såkaldt totenschlaeger.

Det oplyser Fyns Politi til mediet. 

En af gerningsmændene sparkede også en ansat over benet. 

De to røvere stak af fra stedet, men blev kort tid efter anholdt og sigtet for røveri samt for våbenloven. 

Det voldsomme røveri fandt sted tirsdag klokken 15:15.