Politiet leder lige nu efter 16-årige Yossef Amrani.

Han var varetægtsfængslet, men er stukket af fra den sikrede afdeling Annebergparken, som ligger i Nykøbing Sjælland.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Politi Update.

Ifølge politikredsen er Yossef Amrani 180 centimeter høj, almindelig af bygning, brun i huden, har kort, sort hår, brune øjne og hageskæg.

Han var ifølge politiet iført en hvid polo og sorte bukser.

Hvis man ser Yossef Amrani, bedes man kontakte politiet på 114. 

Ifølge Ritzau er det ikke første gang, at den 16-årige dreng stikker af fra ordensmagten

Tilbage i juli flygtede to teenagere, der var fængslet på Bakkegården i Nykøbing Sjælland, og her var Yossef Amrani altså den ene, som nu er på flugt igen. 

Opdateres ...