En 16-årig dreng har søndag eftermiddag været involveret i en ulykke.

Det oplyser Østjyllands Politi over for B.T., der også bekræfter, at de fik anmeldelsen klokken 15.33. Mandag morgen fortæller de, at han fortsat er i kunstig koma.

»Det er en 16-årig dreng, som har kørt på en stor knallert hen ad en busgade, og så er der en kvindelig fører i bil, der laver et venstresving, og han kører ind i siden på hende,« forklarer vagtchefen til B.T.

Efterfølgende oplyser Østjyllands Politi, at den 16-årige dreng er blevet lagt i kunstig koma.

Vagtchefen oplyser yderligere, at drengen ikke havde styrthjelm på.

Herefter fik han behandling på stedet og blev hastet til Aarhus Universitetshospital i Skeby, hvor han er i kritisk tilstand og får massiv behandling på traumecentret.

Den kvindelige bilist er ikke kommet til skade.

De pårørende til den 16-årige er blevet underrettet.

B.T. følger sagen.