Tirsdag starter en opsigtsvækkende sag ved Retten i Hjørring. Sagen handler blandt andet om overgreb på mindreårige.

Den tiltalte er en 16-årig dreng. Han er sigtet for adskillige forhold. Det skriver TV 2 Nord.

Han er blandt andet tiltalt for voldtægt samt blufærdighedskrænkelser i omklædningsrummet i en unavngiven svømmehal.

Derudover er den 16-årige ligeledes tiltalt for forsøg på voldtægt samt besiddelse og videregivelse af børnepornografisk materiale.

TV 2 Nord tilføjer, at de forskellige forhold stod på sidste år. Fra januar til september for at være helt præcis.

Han skulle have udsat en mindreårig dreng for andet seksuelt forhold end samleje i den pågældende svømmehal.

Drengen skulle have brugt vold og trusler om vold, mens han befølte den anden dreng i omklædningsrummet. Det står der i anklageskriftet.

Den 16-årige dreng skulle ligeledes havde brugt sin mobiltelefon til at tage billeder af afklædte personer i omklædningsrummet.

Tiltalte har også delt børneporno. Det er sket over mail eller via en krypteret cloud platform.

Mediet skriver afsluttende, at sagen kører i Retten i Hjørring både tirsdag og onsdag.