Færdselspolitiet i Skive fik særdeles travlt fredag aften.

Det startede med et flugtforsøg – fra en 15-årig dreng.

Idet betjentene ville standse drengen på Viborgvej, forsøgte han at stikke, skriver TV Midtvest.

Jagten endte med, at den 15-årige forsøgte at gemme sig bag en Circle K-tankstation – dog uden held.

Udover forsøget på at stikke af fra ordensmagten blev drengen også sigtet for at have pillet ved sin knallert, så den kunne køre mere end dobbelt så hurtigt, som det tilladte for en lille knallert.

»Og som om det ikke var nok, så bliver han også sigtet for at køre med et uvirksomt signalapparat, køre på vejen – og ikke benytte cykelstien, ikke have lygterne tændt og ikke give tegn, når man svinger,« siger politiassistent ved lokalpolitiet i Skive Niels Bach til TV Midtvest.

Endelig blev knallerten beslaglagt af politiet, idet det var anden gang de seneste tre år, drengen havde kørt på en knallert, der var blevet ændret til at kunne køre for hurtigt.