Opdatering: Den forsvundne pige er fundet i god behold, oplyser Københavns Politi.

En 15-årig pige er stadig savnet.

Selvom Københavns Politi tirsdag efterlyste hende bredt, er hun endnu ikke fundet.

»Der er desværre ikke noget nyt,« siger Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, onsdag morgen.

Og trods opfordringer på sociale medier om at give lyd fra sig, har politiet intet hørt fra pigen , der har været væk siden lørdag nat.

Der er heller ikke kommet andre oplysninger om, hvor hun kan opholde sig.

»Til gengæld har vi ledt intenst efter hende i nattelivet,« siger Henrik Stormer fra Københavns Politi:

»Det har været til at overskue med de få mennesker, der har været på gaden.«

Den 15-årige pige har siden lørdag nat, hvor hun forsvandt, været i kontakt med sine pårørende, der dog ikke siden har kunnet få fat på hende.