En 15-årig pige blev sent søndag aften forsøgt overfaldet i Middelfart.

»Der er en mand, der tager fat i hente og river hende ind i et grønt område mod hendes vilje. Men han opgiver, da der kommer nogen forbi,« siger vagtchef Henrik Strauss fra Fyns Politi ifølge TV 2 Fyn.

Mediet skriver, at episoden fandt sted ved Teglgårdsparken i Middelfart ved 23.30-tiden.

Den lykkedes altså for den 15-årige pige at komme væk, og hun fik hurtigt ringet til sine forældre – der efterfølgende fik tilkaldt politiet.

Fyns Politi vil gerne i kontakt med vidner, der kan have oplysninger om sagen.

»Det kan være, hvis man har været på stedet på tidspunktet, eller hvis man har set den pågældende mand. Det kan også være et stykke tid før eller efter ud fra den betragtning, at der nok ikke er så mange på gaden på det tidspunkt,« siger Henrik Strauss til Fyens.dk.

Der er også et signalement af gerningsmanden: Han skulle være 20-30 år og mellem 185 og 195 centimeter høj. Han var søndag aften i mørkt tøj, måske en dynejakke og hvide sneakers. Han beskrives som ikke-etnisk dansk.

Den 15-årige pige beskrives som »påvirket, men uskadt«.