Skærtorsdag fandt en gruppe tilfældigt forbipasserende en 16-årig dreng liggende foran Sølyst Kro i Aabenraa.

Hurtigt fik de tilkaldt politi og redningsarbejde, der konstaterede, at den 16-årige dreng var blevet stukket med kniv i brystet.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til B.T.

Det 16-årige offer fik førstehjælp på stedet og ligger lige nu på hospitalet. Hans tilstand er ukendt.

Ved du noget om sagen? Så vil B.T. gerne høre fra dig på sebj@bt.dk.

Kort efter knivstikkeriet anholdt politikredsen en 15-årig dreng, der forventes at skulle i et grundlovsforhør fredag.

Politiet kender intet til motivet, men oplyser, at hændelsen ikke skete inde på kroen.

»Det hele er sket lige udenfor kroen,« fortæller Erik Lindholdt, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.