Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en 14-årig pige med navn og to billeder.

Det drejer sig om Sajedeh Jebreili fra Silkeborg, som ikke er set, siden hun gik til skole fredag morgen.

»Forældrene har ikke set hende eller haft kontakt med hende siden og er selvsagt bekymrede,« siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Anders Bøje Hansen.

Hun er fortsat savnet, da B.T. følger op søndag eftermiddag.

Sajedeh Jebreili tog ifølge politiets oplysninger 'en del' kontanter, men ikke en mobiltelefon med sig, da hun forlod hjemmet fredag morgen. Hun går på Langsøskolen i Silkeborg.

»Hun har talt en del om at tage mod København, så vi har en teori om, at hun måske kan have taget toget i den retning,« siger vagtchefen.

Han tilføjer, at politiet på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor de skal søge efter hende. Politiet er lige nu i færd med at foretage afhøringer af personer i hendes nærområde, som kunne vide noget om pigens færden.

»Vi tror, hun er taget et sted hen af egen fri vilje, og formoder ikke, at der er sket hende noget, men vi vil meget gerne i kontakt med hende for at få vished om, at hun har det godt,« tilføjer han.

Anders Bøje Hansen har en klar opfordring til borgerne i og omkring Silkeborg:

»Vi vil meget gerne høre fra folk, som måske kan have set hende stige på en bus eller et tog, personer som har set hende i eller omkring Silkeborg eller måske nogen, som har hørt fra hende eller chattet med hende,« siger han.

Sådanne oplysninger vil kunne hjælpe politiet med at indsnævre, hvor der skal sættes ind i eftersøgningen.

Midt- og Vestjyllands Politi deler følgende signalement af Sajedeh Jebreili:

  • Mellemøstlig af udseende.
  • Mellem 155 og 165 centimeter høj.
  • Let kraftig af bygning, brun i huden og har langt sort hår.
  • Dansk-talende.

Ifølge politiet er hun iført en sort/hvid jakke og briller med lyserødt stel.

Hun bærer måske tørklæde.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Andre læser også