En personbil er torsdag klokken halv seks kørt ind i et træ på Strandvejen i Lemvig.
I bilen sad en 14-årig dreng bag rattet. Han er blevet hårdt kvæstet, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til Ritzau.
»Den 14-årige dreng har formentlig mistet herredømmet over bilen, er skredet i noget græs og rammer så ind i et vejtræ. Han sidder fastklemt, da der kommer et vidne forbi,« siger vagtchefen.
Til B.T. uddyber vagtchefen, at drengen sad festklemt i bilen med åbent benbrud.
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Tip redaktionen på 1929@bt.dk.
Derfor er han nu blevet fløjet til Skejby Sygehus, hvor han er i kritisk tilstand. Hans pårørende er blevet underrettet.
På sygehuset vil man desuden udtage blodprøve for at undersøge, om drengen var påvirket af alkohol eller stoffer.
Politiet ved endnu ikke, hvorfor drengen, der er fra Lemvig Kommune, i første omgang satte sig bag rattet i bilen.
Som følge af ulykken blev Strandvejen spærret i begge retninger, mens man afventede en bilinspektør.
Denne har nu undersøgt ulykken, og der er derfor åbnet for trafikken.
Opdateres...