»Det er bare det værste. Det er så vanvittigt. Jeg så hele tiden billeder for mit indre af, at han bare lå der.«
Det fortæller en tydelig berørt Dominika (Famiiens efternavn er fjernet efter ønske fra familien, Red.)
Hun er mor til Sebastian, som lørdag fik en noget anden aften, end der var planlagt.
13-årige Sebastian og hans ven kommer cyklende ad Falkoner Allé på Frederiksberg lørdag den 11. september omkring klokken 22. De er i godt humør. De har lige været ude efter slik og sodavand, og nu skal de hjem til Sebastians ven og hygge med film og de nyindkøbte godter.
Sebastians ven cykler forrest og kommer over lysreguleringens grønne lys, men Sebastian når det ikke og stopper op. Og her går det galt.
Et par meter fra, hvor Sebastian holder på sin cykel, står en mand og skændes med en kvinde. De tiltrækker opmærksomhed, fordi manden råber og skriger. Anklager om utroskab flyver fra manden gennem luften.
Sebastians blik falder på de to, og han får tilfældigvis øjenkontakt med manden. Men dét skulle han ikke have gjort.
Manden farer over mod Sebastian og sparker ham, så han vælter af sin cykel. Tramp og spark rammer Sebastian i hovedet og på ryggen. Han ligger på siden med cyklen oven på sig. Krøllet sammen for at beskytte sig selv fra de mange spark, som falder på både ham og hans cykel.
Mens episoden finder sted, kommer Mathias Bilde og hans ven gående. De står og venter på at komme over fodgængerfeltet, da de pludselig hører en lyd af klik og metal. Først tror de, det er et par drenge, der tumler lidt. Men så ser de pludselig, at der ligger en på jorden.
»Jeg ser en ældre fyr end ham, der sparker ud efter hans hoved, mens han ligger dernede. Jeg bliver overrasket og sådan lidt 'hvad foregår der?'« fortæller Mathias Bilde.
Mathias Bilde og hans ven går derhen for at holde den sparkende mand væk. De prøver at nedtone situationen og er forvirret over, hvad der er foregået.
Kvinden står fortsat og råber ad manden, og kort efter de to vidners indgriben skynder manden sig op på en cykel og forsvinder. Kvinden forsvinder også.
400 meter derfra sidder Sebastians far på en restaurant. Helt uvidende om, hvad der lige er sket hans søn.
Sebastians telefon er løbet tør for strøm, og han kan derfor hverken informere sin far eller sin mor, men de to vidner følger en rystet Sebastian og hans ven hjem til kammeraten, som bor i nærheden. Derfra tager Sebastian og hans ven hjem til Sebastians mor.
Da Sebastian fortæller sin mor, hvad der er sket, bliver hun ked af det og meget frustreret over, at manden nu er væk.
Sebastians mor, Dominika Tumulec, er sygeplejerske og tjekker sin søn efter for de skader, han har fået.
Hun konstaterer en hævelse og sår og mærker flere steder på venstre fod og blå mærker på ryggen.
»Der er ingen tvivl om, at han må have sparket hårdt,« fortæller Dominika.
»Det er bare det værste. Det er så vanvittigt. Jeg så hele tiden billeder for mit indre af, at han bare lå der.«
Næste morgen kommer Sebastians far forbi sin ekskone for at tage deres søn med på skadestuen.
»Jeg gav ham en masse kys og kram. Jeg ville bare vise, jeg var der,« fortæller Aleksander Hansen, der er rystet over episoden:
»Hvem havde regnet med klokken ti om aftenen, at man skulle blive losset af sin cykel og sparket, når man er på vej hjem for at se en film med sin kammerat?« siger Aleksander Hansen og fortæller, at hans søn var det forkerte sted det forkerte tidspunkt.
»Havde han været der to sekunder før, så var han kommet over trafiklyset, og så havde de jo bare cyklet hjem og hygget sig.«
To dage efter episoden – mandag den 13. september – tager Sebastian og hans mor til afhøring hos Københavns Politi. Her har Dominika Tumulec en oplevelse af et politi, der tager sagen meget alvorligt.
Men da Aleksander Hansen torsdag den 16. september klokken 13.28 ringer til Københavns Politi for at høre, hvad status er på sagen, får han beskeden, at der endnu ikke har været tid til at kigge på sagen, og at han godt kan forvente, at der går tre-fire uger, før efterforskningen begynder.
»Jeg bliver paf over den melding,« fortæller Aleksander Hansen, og Dominica er enig:
»Jeg fik virkelig et chok over det. Der er folk videre, der er det ikke frisk i deres hukommelse. Og overvågningsmaterialet, der bliver slettet. Hvad tænker de på?«
Aleksander Hansen tager derfor sagen i egen hånd og laver et Facebook-opslag, hvor han søger vidner til episoden. Men han er vred over, at det er nødvendigt.
»Jeg synes, det er rigtig langt ude, at man skal netværke på den måde. Det burde være politiets opgave,« fortæller han.
Hos Københavns Politi er de uforstående over for den melding, der er givet til Aleksander Hansen om de tre-fire ugers ventetid. De oplyser til B.T.:
»Såfremt ordene er faldet på den måde i den pågældende telefonsamtale, er det selvfølgelig beklageligt, for det er ikke korrekt. Det er noget, som vi følger op på.«
I den pågældende sag oplyser Københavns Politi, at efterforskningen er i fuld gang, og at de torsdag den 16. september var ude for at indhente overvågning, og at efterforskningen fortsætter.
Hvis man har set overfaldet eller har oplysninger om sagen, beder politiet om, at man ringer 114.
Tilbage står det spørgsmål, som Sebastian har stillet Aleksander Hansen: »Hvorfor skulle det gå ud over mig, far?«
