Opdatering: I artiklen fra TV2 ØST fremgik det tidligere, at den 13-årige pige var blevet fundet i Horsens. Artiklen er senere blevet rettet til, at politiet har en formodning om, hvor pigen er. Politiet har ikke selv været i direkte kontakt med pigen.

I over en uge har en 13 år gammel pige været efterlyst af politiet. De formoder, at hun opholder sig i Horsens, efter hun sidst blev set mandag aften i sidste uge i Vordingborg. 

Det skriver TV 2 ØST. 

Mediet skriver videre, at de ved, hun befinder sig i Horsens hos en 24-årig bekendt mands mor. Det har kvinden selv bekræftet til politiet. 

»Hendes mor er blevet kontaktet, og vi følger op her til formiddag,« siger vagtchef hos Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi til mediet. 

Førhen var det politiets formodning, at den blot 13-årige befandt sig med en mand, og de angiveligt var i Jylland. Det har dog ikke indtil nu været muligt for dem at finde frem til manden og pigen. 

Politiet har ikke fundet grund til at være bekymret for pigen under forløbet.