13-årig forsøgte at veksle falsk 500-kroneseddel
Søndag eftermiddag blev en 13-årig dreng taget på fersk gerning, da han forsøgte at veksle en falsk 500-kroneseddel.

Søndag eftermiddag blev en 13-årig dreng taget på fersk gerning, da han forsøgte at veksle en falsk 500-kroneseddel.

Søndag eftermiddag blev en 13-årig dreng fra Horsens for alvor taget med fingrene i kagedåsen, da han forsøgte at veksle en falsk 500-kroneseddel i Rema 1000.
Forsøget fandt sted på Krudthusvej i Horsens, men blev afbrudt, da personalet mistænkte, at pengesedlen var falsk.
Det oplyser politikommissær ved Sydøstjyllands politi Jakob Skonberg til TV Syd.
Politiet blev tilkaldt, og den 13-årige blev afhørt som gerningsmand i sagen.
Da drengen er under den kriminelle lavalder på 15 år, kan han hverken blive dømt eller straffet ved en domstol, hvorfor sagen ifølge politiets oplysninger til TV Syd er overdraget til de sociale myndigheder.
Hvis noget lignende blev begået af en person over den kriminelle lavalder, kunne vedkommende straffes med fængsel indtil 12 år.