Nordjyllands Politi har netop oplyst på deres Twitter, at de har fundet den 13-årige dreng, de efterlyste lørdag aften.

»En af vores patruljer har netop fundet drengen i god behold på Aalborgvej ved Øster Ørbæk,« skriver vagtchefen på Twitter.

Drengen var gået fra et behandlingscenter på Vindblæsvej i Løgstør By.

Politiet efterlyste ham efterfølgende, da drengen ikke var i stand til at tage vare på sig selv.