I videoen herover kan du se en liste over de tjenester, hvor flest oplysninger er lækket fra.

1,2 millioner danske e-mails og koder er en del af en stribe verdensomspændende lækager. Her kan du finde ud af, om du er ramt.

Politikere, topfolk i erhvervslivet og hundredtusindvis af danskere er blandt ofrene i en stribe gigantiske lækager, hvor e-mailoplysninger ligger frit tilgængeligt online. De forskellige passwords og e-mailkonti har fundet vej til nettet via lækager fra blandt andet Linkedin, Playstation og Dropbox.

Tjek om du er ramt: Se søgefunktionen i bunden af artiklen.

 

I alt er næsten 1,2 millioner danske konti ramt, hvilket betyder, at nuværende eller tidligere loginoplysninger til folks private- eller arbejdsemails, Facebook, Instagram, Linkedin mm. kan være i hænderne på fremmede.

I samarbejde med programmøren d0gberry, som har oprettet en søgemaskine over de enorme læk, giver BT dig mulighed for at finde ud af, om du er blandt de ramte.

Er du ramt

d0gberry har ikke kun oprettet en søgemaskine for Danmark, men for store dele af verden. Og tidligere har programmørens oplysninger trukket overskrifter i Holland, hvor omkring 3,1 millioner mailoplysninger er blevet lækket.

Herunder kan du søge dig frem til, om netop din e-mailadresse med tilhørende kode (eksempelvis til Facebook, mail eller Linkedin) ligger frit tilgængeligt online. Hvis den gør, så bør du skifte den omgående. Det kan du læse mere om her.

Skriv din e-mail i søgefeltet herunder og find ud af, om du er ramt - resultaterne er delvist censurerede, så andre ikke kan finde frem til din kode.