Den 12-årige Lasse, der ikke var blevet set siden mandag eftermiddag ved bostedet Østervang i Holstebro, hvor han bor, er nu fundet.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

Vagtchef Lars Even oplyste tidligere, at de ikke regnede med, at der havde været en forbrydelse bag,

»Tidligere havde vi en formodning om, at han kunne være rejst mod Sønderjylland, men lige nu har vi ingen formodning om, hvor han kan være,« sagde Lars Even tidligere.

Lasse beskrives som 174 centimeter høj, almindelig af bygning og med kort, mellemblond hår. Han var iført en hættetrøje med hvid tryk på maven af af mærket Hummel, jeans, sort kasket og mørke sko med hvid kant. Han medbragte en sovepose og to bæreposer.