En kun 12-årig pige fra Køge blev truet af to udlændinge, da hun var på vej i skole.

'Lad os snuppe hende dullen' og 'Hvis du ikke går med, snitter jeg i dig!'.

Med en kniv i hånden truede to mænd med udenlandsk udseende en 12-årig skolepige, da hun var på vej i skole den 25. marts på et gangsystem i Køge. Politiet efterlyser vidner.

Mændene, der er cirka 20 år, sagde også, at de ville voldtage hende, hvis hun ikke fulgte med. De løb væk, da en hundelufter kom gående, og pigen slap uskadt ned til sin skole.

Nu efterlyser politiet vidner i den alvorlige sag, som fandt sted under tunnelen ved Ølsemaglevej på vej til Kirstinedalsskolen i Køge. De er særligt interesserede i at få kontakt til hundelufteren, som var en kvinde med et par schæferhunde.

Politiet udsender desuden et signalement af de to mænd.

Har du set eller høret noget, skal du henvende dig til lokalpolitiet i Køge på telefonnummer 114.