Lyt til artiklen

Torsdag aften klokken 18:08 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om vold.

Fredag blev en 12-årig dreng afhørt.

Fem drenge var torsdag eftermiddag på indkøb i Esbjerg Storcenter i Gjesing, hvor de umotiveret blev stoppet af tre-fire jævnaldrende drenge, hvoraf en af de tilstødende drenge greb fat i kraven på to af drengene og slog en 12-årig dreng i ansigtet, mens det blev filmet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, der fortæller, at de tager sagen alvorligt.

Politiet har i samarbejde med Esbjerg Kommune orienteret forældrene på den afhørte drengs skole. Her opfordrede politiet forældrene til at tale med deres børn om episoden og tjekke deres børns mobiltelefoner.

Det tyder dog ikke på, at videoen er blevet delt.

Men finder forældrene videoen skal den slettes, lyder det fra politiet.

Det er nemlig ulovligt at dele den form for videoer.