Den 11-årige pige Jasmin fra Viborg er blevet fundet igen, efter Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste hende onsdag aften.

Hun er i god behold og vil blive kørt hjem til sin familie, oplyser politiet på Twitter.

Pigen kom ikke hjem til sin bopæl, efter hun onsdag opholdt sig på Kulturskolen i Viborg. Skolen er placeret på Grønnegade 2.

Hun blev set cykle fra stedet klokken 17:45.