En 11-årig dreng faldt tirsdag ved middagstid ned fra et træ på en skole i Rønnede. Han er kommet alvorligt til skade.

Drengen er blevet transporteret til Rigshospitalet i en helikopter.

Til Ritzau forklarer politiet om ulykken:

»Der har været en ulykke på en skole i Rønnede, hvor en dreng er faldet ned og kommet alvorligt til skade,« siger vagtchef Heidi Andresen.

Drengens forældre er underrettet, og han er blevet fløjet til behandling på Rigshospitalet.

Politiet oplyser desuden, at skolen har sat et kriseberedskab op.

Rønnede Hallen ligger placeret tæt på af Møllevangsskolen, men det er uvist, om der er tale om en elev fra skolen.

Onsdag morgen oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Stefan Jensen, til B.T., at drengen stadig er indlagt, men at han meldes uden for livsfare.

Hvordan hans tilstand ellers er, og hvorvidt han får varige mén, kan vagtchefen ikke oplyse.

Omstændighederne omkring ulykken skal undersøges nærmere, men umiddelbart tyder det på, at der er tale om en hændelig ulykke uden leg i et højt træ.