Omkring 10 personer blev lørdag aften indbragt på skadestuen grund af dehydrering. Det får nu politiet til at komme med en klar opfordring.

Lørdag løb den danske bilfestival 'Danmarks Hurtigste Bil' af stablen på motorsportsanlægget Padborg Park. Undervejs måtte flere personer dog en tur på skadestuen, fordi de ikke havde drukket vand nok.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

'Advarsel: Til Danmarks Hurtigste Bil på Padborg Park blev der i går i løbet af aftenen indbragt ca. 10 personer til skadesstuen på grund af dehydrering', skriver politiet.

Derfor opfordrer politiet til, at man husker at drikke nok, når vejret er så varmt.

'Husk at drikke rigeligt i det varme vejr, så I ikke får det dårligt', lyder det.