En 10-årig dreng i en gummibåd er for søndag eftermiddag vild på havet mellem Hejlsminde og Brandsø i Lillebælt.

En helikopter blev sat i luften for at finde ham, mens et fartøj fra Marinehjemmeværnet også ledte.

Drengen var ude og sejle i en RHIB/gummibåd, mens hans forældre befandt sig i en anden, langsommere båd, forklarer vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Bystrup:

»Da forældrene ankommer til Hejlsminde er han ikke til stede, og man er bekymrede for, om der skal være sket ham noget,« siger vagtchefen videre.

Han oplyser, at politiet var til stede med indsatsleder, og at de modtog anmeldelsen kl. 17.49.

Klokken 18.30 oplyser Sydøstjyllands Politi, at drengen er fundet i god behold.

Han var blevet guidet ind af nogle tyske turister, som havde set ham på havet. Det tyske par ringede til politiet, som formidlede kontakt til forældrene.

Alle er i god behold.